Hvem skal lige befinde sig i det køkken?

Der går for tiden en historie om, at der var en højerestående villaejer for mange år siden, som kun besøgte sit køkken i hjemmet én gang i sit liv – det var for at besigtige en fisk, han havde fået som gave.

Det var nok næppe i et køkken i Otterup, men det kunne da være sket der også, men det siger noget om den rollefordeling, der var dengang.

Og det har ikke bare noget at gøre med, at de rige mennesker havde – og har – råd til at have tjenestefolk til at tage sig af alt fra rengøring til madlavning, så man ikke behøvede gå i køkkenet, men også i de mindrebemidlede hjem havde man en skarp opdeling af kønsrollerne.

Finder den slags stadig sted i dag, eller er der kommet ligestilling på området?

Ens bedsteforældre har det måske stadig på den måde, at kvinden laver maden i hjemmet, og hun skal helst være hjemmegående, så når manden kommer hjem fra arbejde, så er der snart mad klar til ham.

Skulle han selv befinde sig i et køkken, ville han ikke kende op eller ned på det.

Men kønsrollerne har skiftet nu om dage, så man ser begge køn være i køkkenet, da begge parter er kommet på arbejdsmarkedet, så man forsøger at fordele opgaverne i hjemmet mellem dem, som det passer bedst.

Desuden har de fleste fået sig et samtalekøkken, så man ikke længere har den slags afskærmet fra de andre rum, da det er blevet en fælles ting at lave mad, og man spiser da også i køkkenet, som det ellers kun var tjenestefolkene, der gjorde før i tiden.

Fremtiden går nok helt i den retning af, at man ikke “forventer” at nogle bestemte er i køkkenet fremfor andre, udover hvad man har aftalt på dagen, hvem der gør hvad den pågældende dag.