Sådan skaber du nemt varme i dit hjem

24 maj 2020
Sara Mortensen

Er du gået lidt kold i indretningen derhjemme eller måske er det bare ikke din stærkeste side, når det kommer til indretning? Det kan være sværere end man lige tror at få skabt et hyggeligt, varmt og stilrent hjem. Mange vil jo gerne have at folk tænker “wow”, når de træder ind i hjemmet. Et hjem skal være et rart og trygt sted at være, og det vigtigste er at man føler sig 100% hjemme og godt tilpas. Det er ens base og derfor er det også okay at bruge lidt ekstra tid og penge på at gøre det til ens personlige base, som man bare kan slappe af i.  

Bring grønne planter ind i hjemmet

En nem måde hvorpå man virkelig kan få skabt hygge i sit hjem, er planter. Planter har virkelig gjort et comeback de seneste år, når man taler indretning. Invester i et par grønne planter, så er du allerede godt kørende. Det er en super nem måde at gøre ens hjem hyggeligere og så er man også moderigtig på samme tid. Hvis du er elendig til at passe planter og blomster, så kan du sagtens finde mange kunstige planter i dag, som til forveksling ligner ægte planter. Fyld et par planter ind i hjemmet, så vil du hurtigt opdage hvor meget hygge det allerede spreder. 

Bland design møbler med billigere møbler

Mange ønsker sig et hjem som var det taget ud af et boligmagasin – det overskrider dog også rigtig manges budget. Derfor er tricket at man skal blande sine egne møbler og interiør med noget klassisk design. Man kan fx sagtens vælge et simpelt spisebord fra IKEA og kombinere det med et par lækre Nanna Ditzel spisestole. I dag skal man heller ikke være så bange for at give den gas med farverne. Det er virkelig kommet tilbage at farver skal fylde meget i indretningen – det er dejligt! Det giver mere liv, charme og man kan nemmere sætte sit eget præg på indretningen. Nanna Ditzel er en designer, som laver fantastiske møbler i smukke farver, som i den grad kan skabe glæde og hygge i et hjem.

Flere Nyheder